Monter en modstand på ventilens eksspirationsside (den hvide studs). Størrelsen på modstanden fastsættes ved hjælp af et PEP/RMT manometer. Jo mindre diameter jo større eksspirations modstand.
1. Den mindste diametermodstand, som patienten kan bruge ubesværet i 2 minutter og samtidig opnå et eksspirationstryk på 10-15 cm vand, er den rette. Føler patienten ubehag er diameteren for lille eller teknikken forkert.
Som vejledning bruges 1,5 mm til spædbørn gradvis stigende til 2,5 - 3 mm til større børn og ikke lungesygevoksne. 3,5 mm kan bruges til voksne med f.eks bronchitisemfysem.
2. Masken skal slutte tæt omkring patientens næse og mund.
Inspiration:
Bed patienten trække vejret roligt og dybt gennem masken
Eksspiration:
Eksspirationen skal være let aktiv, ikke forceret. Det er vigtigt, at patienten giver efter for modstanden og trækker vejret på et højere lungevolumen.
3. Efter 10-15 respirationer i masken fjernes denne. Patienten ånder kraftigt med åben glotttis for at føre det løsnede sekret mod trachea. Bed patienten om at hoste.
Der veksles mellem en serie af respirationer gennem masken, forceret udånding og hoste indtil patienten føler sig fri for sekret.
4. Lidt hjælp i begyndelsen kan være nødvendigt for at få masken til at slutte tæt til ansigtet, hvilket er en nødvendighed for at opnå den ønskede effekt. Herefter kan PEP-sættet som oftest administreres af patienten selv efter grundig instruktion af fysioterapeuten.
5. En god behandlingsstilling er at sidde med albuerne hvilende på et bord. Ved akutte lidelser kan PEP-sættet bruges flere gange dagligt. Ved kroniske tilstande tilrådes det at bruge PEP-sættet 15 minutter, 3 gange dagligt. I den postoperative situation kan brug af PEP-sættet hver time have en atelaktaseprofylaktisk effekt. Til profylakse og atelektasebehandling anbefales et tryk på 15-20 cm vand. Til sekretobstruktion hos lungesyge patienter anbefales et tryk på 10-15 cm vand.